1289129012881291
 

Invitation til Golfens Dag søndag den 22. april....

Ons 11. april 2018

432 - 6311

Golf er godt – også hvis du vil møde nye mennesker
 
Søndag d. 22. april inviterer Vejle Golf Club fra kl 10-14 alle interesserede til Golfens Dag, hvor de kan få indblik i, hvordan man spiller golf, og selv kan prøve at slå til en golfbold.
 
For mange udøvere bliver golf en livslang fritidsbeskæftigelse fuld af motion, frisk luft i smuk natur og masser af socialt samvær. Ofte er det nok at få succes med de første slag, så bliver man bidt af sporten.
 
Golfens Dag arrangeres af Dansk Golf Union i samarbejde med landets golfklubber. Golf er i dag den største sportsgren for folk over 25 år og dyrkes af over 150.000 danskere i alle aldre.
Golf er en idræt som gavner golfspillere, som udover at være aktive også lever sundere.
Undersøgelser som Dansk Golf Union har lavet viser bl.a. at
-                     En golfspiller går over 11.000 skridt på en golfrunde
-                     Golfspillere lægger år til deres liv, når de spiller golf
-                     Golfspillere er aktive i længere tid end andre idrætsudøvere
-                     Golfsporten reducerer risikoen for at få type-2 diabetes
 
Golfens Dag er for alle og det er gratis at deltage. Vi sørger for, at der står både udstyr, frivillige og trænere til rådighed på dagen, så ingen gæster går forgæves. Det eneste gæsterne skal medbringe er fornuftigt tøj/fodtøj til vejret og godt humør.
Vi mødes ved indgangen til klubhuset.
 
Du kan læse mere om Vejle Golf Club og Golfens Dag her.