1757
 

5. division, herrer

Sidst opdateret 9. maj 2019

Marginalerne ikke på vores side...

Some description

5. Division Vest – pulje 6 - Herrernes 3. hold startede deres debut weekend nu i 5. division med to svære udebane kampe og det var marginaler fra at blive en success, men endte desværre kun med 1 point.  Vejle holdet bestod begge dage af følgende spillere:

Singler:

1) Frederik Villumsen,
2) Anders Nørgaard
3) Niels Lysgaard-Madsen     

Foursomes:
1) Peter Worsøe / Jan Bertelsen,
2) Christian Egly / Christian Taul

 

Lørdag mod Åskov ude: uafgjort 6-6

Niels spillede stabilt fra start til slut og vandt sikkert, Anders startede som lyn og torden med et par birdies, men skar sig desværre i fingeren, hvilket ændrede spillet totalt og han måtte se sig slået. Frederik var i kontrol og 4 oppe ”dormy” men kunne ikke helt få lukket kampen. Peter og Jan var til gengæld 4 nede ”dormy”, men sluttede stærkt og havde da også et (meget) kort put på hul 18 til at dele, men tabte! Foursome kombinationen med Taul og Egly viste sig at være rigtig god, de var stærkt spillende og vandt sikkert.

Niels vinder 3/2, Anders taber 4/3, Frederik lige, Peter/Jan taber 1/0 og Christian/Christian vinder 3/1

 

Søndag mod Brande ude: taber 7-5

Niels fortsatte det stabile spil og vandt sikkert igen, Anders (nu med plaster) tog stærk revanche og vandt efter godt spil. Frederik spillede mod en lavere hcp og det blev dagens dyst med meget flot golf fra begge sider, samt spænding til sidste hul og med mulighed til Frederik for at hole det sidste birdie put, men desværre ”kun” uafgjort.

Foursomes tabte matchen: Peter og Jan havde nok deres værste dag på greens og holede intet, og tabte derfor stort. Taul og Egly mødte en meget stærk foursome og tabte også.

Niels vinder 4/3, Anders vinder 2/1, Frederik lige, Peter/Jan taber 6/4 og Christian/Christian taber 3/2

Der følger nu 2 vigtige hjemmekampe i næste spille weekend og vi håber marginalerne er på vores side den weekend...

Link til puljen